Tilskud til faglig opkvalificering

Tillidsrepræsentanter, der har været TR i mindst tre år, kan søge om et særligt tilskud til faglig opkvalificering, når de ophører som tillidsrepræsentanter i en virksomhed


Hvem kan søge tilskud til faglig opkvalificering?

  • En medarbejder, der har været tillidsrepræsentant i mindst tre år i træk, har adgang til at drøfte muligheden for faglig opdatering med sin virksomhed. Hér afklares det, om der er et behov for faglig opdatering, og hvordan denne skal finde sted.
  • I den forbindelse kan parterne aftale opkvalificering og efteruddannelse for medarbejderen og i forlængelse heraf søge El-Branchens Kompetenceudviklingsfond om tilskud efter fondens almindelige ansøgningsbetingelser.
  • Kan medarbejderen og virksomheden ikke blive enige, kan medarbejderen ansøge fonden om op til tre ugers faglig opdatering. Har medarbejderen været tillidsrepræsentant i mindst seks år i træk, kan medarbejderen søge op til seks ugers faglig opdatering.

Kriterier og betingelser

  • Medarbejderen kan søge tilskud til de samme kurser og uddannelser som øvrige ansøgere i El-Branchens Kompetenceudviklingsfond.
  • Det er en betingelse, at elektrikeren ikke længere er tillidsrepræsentant i virksomheden.
  • Medarbejderen skal fortsat være ansat i virksomheden.
  • Medarbejderen modtager sædvanlig tidløn af den normale ugentlige arbejdstid under den faglige opdatering.
  • Medarbejderen skal søge om løntabsgodtgørelse. Det drejer sig om VEU-godtgørelse på AMU-kurser og Statens Uddannelsesstøtte (SVU) på akademiuddannelser.

Sådan søger du tilskud til faglig opkvalificering

Find det eller de kurser, som du gerne vil deltage i og send en mail til fond@evu.dk.

Husk, at du altid skal søge om tilskud fra kompetencefonden, inden du tilmelder dig kurset.

Du får svar på din ansøgning om tilskud inden for 10 dage. Når du har fået tilsagn, kan du tilmelde dig til kurset. Fonden kan forudbetale kursusafgiften direkte til kursusudbyderen, men du kan også selv betale kursusafgiften og få den refunderet, når du har deltaget i kurset. Når kurset er afsluttet, sender du dit kursusbevis som dokumentation for, at du har deltaget i kurset, sammen med dine kontooplysninger. Herefter udbetales din godtgørelse fra fonden.

Nyheder fra El-branchens Kompetenceudviklingsfond

El-branchens Efteruddannelse Årskatalog
El-branchen er fortsat i solid vækst, og der er susende travlt i virksomhederne. Den teknologiske udvikling holder højt tempo og bidrager til et behov for, at virksomheder og medarbejdere sikrer sig opdaterede kompetencer. AMU-kurser rettet mod branchen giver, som dette katalog viser, en bred vifte af muligheder for at finde netop det kursus man, som medarbejder eller virksomhed, har brug for.
Læs mere
Opdateret indhold og ny struktur på alarm- og sikringskurser
Både brand-, sikrings- og overvågningskurserne om AIA, ADK og TVO er blevet teknisk opdateret og har fået en ny og tydeligere struktur.
Læs mere
Nu er det blevet sjovere at arbejde med maskindirektivet
Hver gang en elektriker skal udføre arbejde på en maskine, gælder reglerne i maskindirektivet. Derfor er det vigtigt, at elektrikeren ved, hvornår installationen slutter, og hvornår maskinen begynder.
Læs mere
Prøv den digitale varmepumpe
I den nyudviklede interaktive digitale varmepumpe er det nemt at se både, hvad der sker inden i huset og inden i varmepumpen.
Læs mere
EVU er sekretariat for de faglige udvalg for henholdsvis elektrikeruddannelsen og vvs-energiuddannelsen.
Sådan behandler vi persondataCookiepolitik
Kontakt EVU
Højnæsvej 71
2610 Rødovre
CVR: 25138902
Tlf: +45 36 72 64 00Email: evu@evu.dk
crossarrow-right